torsdag den 11. oktober 2012

udfordring 2

I mit arbejde som skolebibliotekar har jeg tit tænkt på, hvordan jeg kan inddrage forskellige digitale udtryksformer i min undervisning. Jeg er helt enig med Knud Illeris, der påpeger, hvor vigtigt det er, at børnene er motiverede og føler ejerskab for deres arbejde. På biblioteket har jeg forskellige ideer til, hvordan eleverne kan lave boganmeldelser. eks. optage på mobil/kamera og lade anmeldelserne rulle på
 tv ét som en anden reklame. Lave indlæg, indeholdende fotos og tekster på skolens hjemmeside. Eleverne filmer og laver interviews med andre elever"Hvad er din bedste bog?" osv.
Udover, at eleverne er motiverede , får læst bøger(evt.E-bøger), når deres anmeldelser langt ud over eget klasseværelse. De får her en fornemmelse af, at der er mange, der har en ide til, hvad man kan læse næste gang.
I mit videre arbejde kunne jeg godt tænke mig at få nye ideer til , hvordan man kan finde/bruge andre nettjenester.Hvordan kan elever formidle boganmeldelser ved hjælp af de digitale udtryksmidler.Så hvis der er andre, der har ideer eller kan hjælpe, hører jeg gerne fra jer.
                                                    M.v.h.  Marianne Kirpekar

1 kommentar:

  1. Kære Marianne
    Du er da allerede godt igang med ideerne, små produktioner hvor dine elever bruger lyd, video, tekst og billeder til at formidle og bagefter deler deres arbejde ved at lægge det "offentligt" ud på storskærm og på skolens hjemmeside, lyder som spændende og lærerige processer.
    Jeg kunne forstille mig en tjeneste som Present Me kunne være god, her kan dine elever med illustrationer og egne ord lave deres boganmeldelser.
    ScreenR ville kunne bruges til anmeldelser af digitale produkter, her vil dine elever kunne optage dele af den digitale produktion, de anmelder, samtidig med de taler ind over optagelsen.
    Glogster Edu ville også egne sig virkelig fint til anmeldelser, her ville dine elever kunne lægge både billeder, egne kommentarer, tekst, video klip m.m. på en digitale plakat. Med Glogster Edu ville andre elever, der ser anmeldelserne iøvrigt kunne give kommentarer, en rigtig god funktion. Det kunne jo være at andre elever, der har læst samme bog, havde noget at tilføje. Eller måske er der andre elever, der bare gerne vil fortælle, de efter at have set anmeldelsen, har fået lyst til at læse bogen!

    Det bliver spændende at følge dit arbejde, håber du deler dine erfaringer på din blog...

    SvarSlet